Jens Loft Rasmussen, Dansk Cyklist Forbund:

“]

Cyklers andel af alle ture i procent 1998-2001 [Klik på billedet for at se stor udgave

Klik på billedet for at se stor udgave - Cyklers andel af alle ture i procent 2007-2009

Hvis du vil se grundlaget for kortene, kan du hente regnearket [xls, 75kb]. Højreklik for at gemme og åbne på din computer.

Hver femte togpassager cykler allerede til stationen, og endnu flere kunne med fordel kombinere cyklen og toget. Halvdelen af befolkningen bor inden for 10 min. på cykel fra en station, mens kun 20% kan nå stationen til fods inden for de samme 10 min. Cyklen er altså en central medspiller i bestræbelserne for at få flere til at tage toget. Mange steder er der også potentiale for et bedre samspil mellem cyklen og bussen. Især i områder, hvor der er lidt længere afstand mellem stoppestederne.

For at styrke kombinationen af cyklen og den kollektive trafik, skal samspillet fungere optimalt. Det handler ikke kun om de rigtige cykelstativer de rigtige steder, men også om hurtige og sikre cykelveje, tryghed, oprydning, cykelmedtagning, pendlercykler mv. Det er helt afgørende, at brugerne er tilfredse med løsningerne. Derfor er cykel-togpendlere blevet spurgt om, hvad der i deres øjne karakteriserer det gode samspil. Idékataloget inddrager også eksisterende viden og erfaringer, og i ord og billeder præsenteres idéer til det gode samspil på hele rejsen fra dør til dør.

Idékataloget er en udløber af Transportministeriets cykelstrategi fra 2007, og er udarbejdet i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund, Movia, DSB, Metroselskabet, Midttrafik samt Århus, Odense og Københavns kommuner.

Hent Idékataloget her.

“Har man en god idé, er det bare med at få skrevet en ansøgning!”  Det er opfordringen til borgergrupper, foreninger, virksomheder og skoler, der har ønske om at bidrage til trafiksikkerheden. Det skriver sikkertrafik.dk.

GF Sikkerhedspris, der er på ialt 200.000 kroner, har tidligere givet støtte til bl.a. køretekniske kurser for motorcyklister, forbedret førstehjælpsundervisning på et køreteknisk anlæg, øget trafiksikkerhed for hjemmehjælpere samt en gå- og cykelbusordning og en trafikuddannelse for skolebørn.

Rettes mod særlige trafikantgrupper
Der kan gives støtte til tiltag rettet mod specielle trafikantgrupper: cyklister, knallertkørere, ældre eller unge bilister, medarbejdere i en virksomhed, beboere i et kvarter eller en landsby.

Det er en national priskomite, som vælger vinderprojekterne ud. Formand er dokumentationschef i Rådet for Større Færdselssikkerhed, Jesper Sølund. I udvælgelsen lægger komiteen vægt på, at projekterne både skaber lokal synlighed om trafiksikkerhed, og samtidig virker som inspiration for andre.

Ansøgningsfrist er 1. september 2009 – læs mere på sikkertrafik.dk

De tilgængelige indlæg fra foredragsholderne samt sammendrag fra workshops kan ses ved at klikke på de enkelte programpunkter herunder.

Velkomst

• Cyklismens tilstand – og muligheder (PowerPoint) – og download talen her (Word)
  Jens Loft Rasmussen, Dansk Cyklist Forbund

Program

• Sundhed og cykling
  Lars Bo Andersen, Syddansk Universitet
• Planinitiativer
  Hanne Moe, Køge Kommune
• Aspekter i norsk cykeltrafik
  Norge
• Udenlandske erfaringer
  Cycling England

Workshop: Mobilitet – Hvordan får vi flere til at cykle?

• Cykelbussen
  Karsten Bruun, Farum
• Hvad vil cyklisterne have?
  Troels Andersen, Technical Traffic Solution A/S
• Kampagner
  Trine Juncher Jørgensen, DCF
• Erfaringer fra en virksomhed
  DONG
• Børn cykler i skole
  Sessioner: Sundhed, miljø og cykling
• Fysisk aktivitet og børns udvikling
  Karsten Froberg, SDU
• Børns udvikling
  Lotte Ruby, DCF
• Cykling og bæredygtige byer
  Malene Freudendal-Pedersen, Dansk Arkitektur Center
• Transportvalg ved korte ture
  Linda Christensen, DTU

Workshop: Tryghed, sikkerhed og fremkommelighed

• Cykelrapporterne fra Havarikommissionen
  Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet
• København Kommunes indsats
  Niels Jensen, Københavns Kommune
• Sikkert, sjovt og sund på cykel
  Mirjana Saabye og Gunnar Rasmussen, Ældre Sagen
• Shared Space
  Bjarne Winterberg, Rambøll Nyvig

Sessioner: Mobilitetsplanlægning

• Status og udvikling på statsniveau
  Knud Erik Andersen, Vejdirektoratet
• Cykling på Frederiksberg
  Lone Andersen, Frederiksberg Kommune
• Cykeltransport
  Jens Troelsen, SDU
• BYPAD – kvalitetssikring af arbejdet med cykeltrafik
  Marianne Weinreich, Cogita

Workshop: Cyklisters adfærd – Hvordan kan vi påvirke cyklisters adfærd?

• Adfærd ved parkering
  Pablo Celis, Århus Kommune
• Hvad betyder cyklisternes adfærd for udviklingen af cykeltrafikken?
  Steffen Rasmussen, Københavns Kommune
• Erfaringer fra Odense Kommune
  Troels Andersen, Technical Traffic Solution A/S
• Politiets erfaringer
  Helge Holbek, Rigspolitiet

Sessioner: Cykelturisme og fritidscykling

• Cykelturisme
  Anders Hybholt Sørensen, Syddansk Turisme
• Hvordan er Bornholm blevet velegnet for cykelturisme?
  Mikkel Jensen, Destination Bornholm
• Erfaringer og potentialer for cykelturisme ‐ den schweiziske model
  Martin Utiger, Schweiz
• Kommunale initiativer og ønsker
  Jens Peter Hansen, kommunalbestyrelsen i Randers Kommune
• Anker Boye, rådmand, Odense Kommune
• Ango Winther, formand for Teknisk Udvalg, Århus Kommune

Arrangør: Vejdirektoratet Henrik Nejst Jensen hne@vd.dk

Konferencesekretariat: Jens E. Pedersen, VEJ‐EU vej‐eu@vd.dk 7244 7192

Konferencens program er blevet til i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Dansk Cyklist Forbund, Kommunernes Landsforening, Københavns, Odense og Næstved Kommuner samt VEJ‐EU.

Det kan godt lade sig gøre at flytte op til 16 % af de korte bilture over på cyklerne – men for at opnå en mærkbar virkning skal der flere tiltag til. Og potentialet for at øge gangtrafikken er ikke særlig stor.

Analysen Korte ture i bil – Kan bilister ændre adfærd til gang eller cykling? (pdf), der er foretaget af DTU Transport på opdrag af Vejdirektoratet, tager udgangspunkt i ture på op til 22 km ud og hjem. Det vurderes som grænsen for, hvor det er realistisk at få bilister til i stedet at vælge cykel eller gang.

Grand totale-scenario

Der opereres med et såkaldt “grand totale-scenario”, hvor flere tiltag udføres på en gang, bl.a. nationale cykelbyer, cykelkampagner, forøget rejsetid for biler og tilsvarende reduktion i rejsetid for cykler.

Kun en reduktion på 2-3 % i samlet biltrafik

Den beregnede effekt af et sådan scenario er:

• en overflytning på op til 16 % af biltrafikken på de korte rejser. Det svarer til en reduktion på 2-2½ % af den samlede biltrafik, idet de længere bilture udgør den største del af den samlede biltrafik målt i km. Effekten for den samlede biltrafik er derfor forholdsvis lille.
• dødeligheden blandt de erhvervsaktive vil kunne falde med 5-7 %, fordi langt flere vil cykle til arbejde.
• i byerne vil effekten på biltrafikken blive langt større, fordi det er en større del af rejserne der er korte. I Københavns kommune kan reduktionen blive 8 % og i forstæderne og de øvrige byer 5-6 %. Reduktionen i luftforurening fra kulilte og kulbrinte vil være større, fordi disse stoffer primært udsendes ved koldstart og dermed på de korte ture.
• Hovedsagligt korte pendlingsture

Det vurderes, at det primært er de korte pendlingsture, der kan påvirkes, men det kan også have god effekt på indkøbstrafikken.

Analysen beskæftiger sig udelukkende med valg af transportmiddel (overflytning mellem bil og cykel/gang) set i forhold til det turmønster, vi ellers har i dag. Dvs. at der er et yderligere ikke-undersøgt potentiale, hvis man f.eks. kan få trafikanterne til at skifte en lang biltur ud med en kort cykeltur.

I en ny svensk afhandling er der fokus på motiverne bag disse handlinger, og det viser sig at holdninger, normer og andres opførsel spiller en stor rolle for, hvordan vi reagerer. Det anslås, at 63% af trafikulykkerne udelukkende skyldes menneskelige fejl.

3 typer fejlhandlinger

I studier af bilisters opførsel er tre forskellige typer af menneskelige fejlhandlinger blevet identificerede: Fejlbedømmelser, rutinefejl og bevidste fejlhandlinger. En typisk fejlbedømmelse er, at føreren undervurderer et andet køretøjs hastighed, mens en rutinefejl kan være at glemme sikkerhedssele, og en bevidst fejlhandling at køre alt for hurtigt.

Behov for øget viden om baggrund for adfærd

“Bevidste fejlhandlinger skyldes ikke mangel på kørerutine, men holdninger og normer: Hvordan bilisten vurderer sin egen adfærd. Vil man begrænse antallet af ulykker, er der behov for øget indsigt i de faktorer, der motiverer denne adfærd,” siger Sonja Forward fra Statens väg- och transportforskningsinstitut, VTI.

I sin afhandling har hun sat fokus på to forskellige slags bevidste fejlhandlinger, nemlig overtrædelse af fartgrænser og overhaling under dårlige sigtbarhedsforhold. Resultatet viser, at årsagen til disse fejlhandlinger i 33-53% af tilfældene bunder i bilistens holdninger og normer, og hvordan vedkommende selv oplever at have kontrol over situationen.

Hvordan andre opfører sig har også betydning

Det spiller også ind, hvordan man opfatter, at andre opfører sig i ttrafikken, hvilket især har betydning i risikofyldte situationer,  f.eks. under dårlige sigtbarhedsforhold.

“I denne situation bruger bilisterne andre som reference og støtte for egne handlinger,” siger Sonja Forward, der påpeger, at også vane ofte har indflydelse, idet man helt enkelt slutter, at en handling ikke fører til noget negativt, fordi den ikke plejer at gøre det. 

Meget private forhold

“Det handler om forhold, der er meget private – om hvordan vi tænker om ting og sager. Den gruppe af bilister, som tager risici i trafikken og som kører 15-20 km/t for hurtigt, er anderledes end andre, der ikke handler på den måde,” siger Sonja Forward til Sveriges Radio.

Afhandlingen er baseret på 50 dybdeinterviews og 2.000 respondenter i en spørgeskema-undersøgelse.