Karen Marie Lei, COWI, og Pablo Celis, Århus Kommune, om Evaluering af tiltag mod højre-svingsulykker og stibump:

Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, om indførelse af 40 km/t-zoner i kommunen:

Mest cykelfremme for pengene

Ifølge DRC bør det overordnede formål være at få mest mulig cykelfremme for de statslige midler, lige som alle tiltag naturligvis bør være trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlige. DRC anbefaler derfor, at der lægges vægt på at evaluere det enkelte projekt, så den samlede effekt af den statslige
satsning kan måles.
DRC anbefaler samtidig et fortsat fokus på udvikling af cykelbyer – dvs. byer, som gør en systematisk indsats for at forbedre cyklismen. Det er nemlig netop i byerne, at der er størst potentiale for at få flere danskere til at cykle.
Et andet væsentligt punkt er samspillet mellem cykler og kollektiv transport. Her understreger DRC vigtigheden af en koordination med DSB’s pulje til bedre adgang til den kollektive transport.
Cykelpendling og mulighed for, at børn kan cykle til skole, samt rekreativ cykling bliver også trukket frem i DRC’s anbefaling.

Håndterbare vilkår og procedurer

Forudsætningen for at få andel i cykelpuljen er, at kommunerne finansierer størstedelen af projekterne selv. Men da kommunerne er under pres, mener
DRC, at det er vigtigt, at vilkår og procedurer bliver så håndterbare og anvendelige for kommunerne som muligt.
Et væsentligt forslag i anbefalingerne er derfor, at der anvendes en fast tilskudsprocent, som kunne være 40 pct. i stedet for de to nuværende satser
på 30 og 50 pct. Målet må være at udnytte kommunernes aktuelle interesse for cykelfremme. Der må forventes en snarlig politisk afklaring af, hvad der kan søges i 2010 og på hvilke vilkår. Indtil da må kommunerne tage udgangspunkt i den måde, som puljen blev anvendt ved første udmøntning.
Sidste år var ansøgningsfristen medio august, og fristen for i år vil sandsynligvis også blive efter sommerferien.
Uanset hvor meget politikerne beslutter at udbetale for 2010, vil der blive konkurrence om midlerne.
En del kommuner og andre interesserede allerede er i færd med at forberede nye ansøgninger.

Trafitec har for Vejdirektoratet udarbejdet et effektkatalog med 62 tiltag, som kommuner, Vejdirektoratet og Transportministeriet kan gennemføre. Kataloget giver svar på, hvordan tiltaget virker på trafiksikkerheden og hvornår det kan betale sig at gennemføre. Og hvor mange trafikdræbte og -kvæstede tiltaget kan forebygge på landsplan.

Effektkataloget kan ses via nedenstående link.

Effektkatalog – Viden til bedre sikkkerhed

Trafitec har med baggrund i effektkataloget udarbejdet et regneark, der viser for hver enkelt af de 98 danske kommuner, hvad 27 vejtekniske, 5 kampagnemæssige og 2 organisatoriske tiltag potentielt kan give af sikkerhedsforbedringer på kommuneveje. Kun lønsomme tiltag er vist. Og man kan erfare i hvilke kryds og på hvilke vejstrækninger, det kan betale sig at etablere de vejtekniske tiltag – og hvad man kan forvente at få ud af det, rent sikkerhedsmæssigt.

 Regnearket kan ses via nedenstående link.

Regneark – Trafiksikkerhedstiltag i kommuner

“Har man en god idé, er det bare med at få skrevet en ansøgning!”  Det er opfordringen til borgergrupper, foreninger, virksomheder og skoler, der har ønske om at bidrage til trafiksikkerheden. Det skriver sikkertrafik.dk.

GF Sikkerhedspris, der er på ialt 200.000 kroner, har tidligere givet støtte til bl.a. køretekniske kurser for motorcyklister, forbedret førstehjælpsundervisning på et køreteknisk anlæg, øget trafiksikkerhed for hjemmehjælpere samt en gå- og cykelbusordning og en trafikuddannelse for skolebørn.

Rettes mod særlige trafikantgrupper
Der kan gives støtte til tiltag rettet mod specielle trafikantgrupper: cyklister, knallertkørere, ældre eller unge bilister, medarbejdere i en virksomhed, beboere i et kvarter eller en landsby.

Det er en national priskomite, som vælger vinderprojekterne ud. Formand er dokumentationschef i Rådet for Større Færdselssikkerhed, Jesper Sølund. I udvælgelsen lægger komiteen vægt på, at projekterne både skaber lokal synlighed om trafiksikkerhed, og samtidig virker som inspiration for andre.

Ansøgningsfrist er 1. september 2009 – læs mere på sikkertrafik.dk

Download rapporten her

Det er især de voksne cyklister der er blevet bedre til at bruge cykelhjelm. Hjelmbrugen hos cyklister i aldersgruppen 26-60 år er steget fra 11 % i 2006 til 16 % i 2008. Og de ældre over 60 år følger trop med en markant stigning fra 5 % til hele 14 %. Det er dog stadig hos børnene under 11 år der er bedst til at bruge cykelhjelm, her havde 66 % af børnene hjelm på.

Rent geografisk kan man se en stigning i brugen af cykelhjelm i alle egne af landet. Men stigningen er dog stadig mest iøjefaldende i Storkøbenhavn. Det er også her der er flest der kører med hjelm. 20 % af cyklisterne i Storkøbenhavn kører med cykelhjelm, mens det fx på resten af Sjælland og i Nordjylland kun er 10 %. Men som sagt er dette dog en stigning i forhold til tallet for Nordjylland og Sjælland i 2006.

Undersøgelsen er foretaget på bygader i 28 forskellige byer, landet rundt i september 2008. Rådet har således talt i alt 14.477 danskeres hjelmbrug i undersøgelsen.

Undersøgelsen har et særligt fokus på hjelmbrug blandt skolebørn. Også her er det især de positive historier der præger billedet. Blandt de små børn mellem 6-9 år bruger 72 % cykelhjelm (en stigning fra 66 % i 2006) og hos børn mellem 10-12 år er hjelmbrugen steget fra 36 % til 44 %.

Bløde trafikanter holdes væk fra biltrafik

“Med de underjordiske stier får vi cyklister og fodgængere væk fra den meget trafikerede rundkørsel, og med de to spor kommer trafikken i rundkørslen til at glide lettere,” siger Eigil Jensen, formand for teknisk udvalg i Viborg Kommune.

Til dagligt færdes ca. 16.000 bilister ad Randersvej, og det gør vejen til en af de mest trafikerede i Viborg.

Etablering af ny bydel

Udvidelsen af rundkørslen sker i forbindelse med etablering af en ny bydel ved Randersvej øst for Tapdrupvej, hvor der bygges et centerområde med blandt andet en større dagligvareforretning.

I sommeren 2008 blev en anden rundkørsel syd for den 2-sporede rundkørsel etableret sammen med et stianlæg, så næste år vil der være gode stiforbindelser mellem boliger på begge sider af Randersvej, de nye butikker samt børnehaven i det nye område syd for Randersvej.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune, eller Benny Taul Bjerre, Viborg Ingeniørerne.

Signalregulering og trafiksanering har en positiv effekt på trafiksikkerheden. Denne type vejtekniske tiltag medfører fald i uheld og personskader på mellem 25 og 30 %. Det drejer sig om følgende tiltag:

• Signalregulering af 4-benede kryds
• Signalregulering af fodgængerovergange
• Etablering af stilleveje

Disse resultater kan man se i en opsamling på tre forskellige evalueringer (pdf) udarbejdet af rådgivningsfirmaet Trafitec. I opsamlingen beskrives sikkerhedseffekter af 59 trafiksaneringer samt signalregulering af 54 kryds og 10 fodgængerovergange.

Har gunstig effekt på strækninger op til signalreguleringen
Resultaterne viser bl.a. følgende:

Det er især signalregulering af 4-benede kryds i byområder, der forbedrer trafiksikkerheden. Antallet af uheld og personskader falder med ca. 30% i kryds, der signalreguleres. På veje op til krydset forekommer der fald på omkring 25%. Alle trafikantgruppers sikkerhed forbedres ved signalregulering af 4-benede kryds. Derimod medfører signalregulering af T-kryds og 5-benede kryds ikke en nævneværdig ændring i trafiksikkerheden.
Etablering af signalregulerede fodgængerovergange har medført et fald i uheld og personskader på 25-30% på de evaluerede vejstrækninger. Sikkerheden forbedres især for fodgængere og cyklister. Den gunstige sikkerhedseffekt opstår, fordi uheld på strækninger og i vigepligtsregulerede kryds falder i antal op til ca. 120-150 m fra fodgængerovergangen, og at uheld i nærtliggende lyskryds også falder i antal. De gunstige sikkerhedsgevinster er kun fundet på veje med mere end 10.000 biler pr. døgn.

I perioden 2000-2007 ses en fortsættelse af den faldende uheldsrisiko i trafikken, der er observeret i perioden 1992-1999. Set over perioden 1992-2007 er der tale om et fald på ca. 60%. For nogle trafikanttyper er tendensen dog gået i den forkerte retning, så antallet af dræbte og alvorligt skadede er steget i 2007.

Giver indblik i højrisikogrupper

En rapport fra DTU Transport (pdf) beskriver den aktuelle risiko for en række trafikantgrupper samt udviklingen i risiko over tid. Rapporten er tænkt som et opslagværk for forskning og udredning inden for trafiksikkerhed og omfatter en stor samling detaljerede bilag, der opgør trafikanternes risiko fordelt på transportmiddel, aldersklasser og køn. Rapporten giver indblik i, hvilke grupper der er højrisikogrupper, der med fordel kan sættes ind overfor i det uheldsforebyggende arbejde.

Knallertførere blandt de mest udsatte

Der er betydelige variationer i risikoen afhængig af transportmiddel. Ikke overraskende har buspassagerer den laveste risiko, mens knallertkørere er blandt de mest udsatte i trafikken. Opgjort som antal dræbte og alvorligt skadede i forhold til transportomfanget er risikoen omkring 1000 gange højere for knallertkørere end for buspassagerer.

Unge bilister har op til 10 gange højere risiko

Opgørelserne i rapporten viser blandt andet, at:

• unge under 25 år har en højere risiko end den resterende del af befolkningen, mens de 65-84 årige kun har en mindre forøgelse af risikoen sammenlignet med de 30-64 årige. Blandt de unge har mænd en højere risiko end kvinder, mens kvinder over 65 år har en højere risiko end mænd.
• der ikke er væsentlige kønsforskelle i risikoen for cyklister og personbilførere, mens mænd generelt er mere udsatte end kvinder som fodgængere og personbilpassagerer.
• knallertkørere og motorcyklister udgør 27% af de dræbte og alvorligt skadede men kun 1% af transportomfanget.
• unge personbilførere under 25 år har en risiko, der er op til 10 gange højere end øvrige personbilførere.

På fem år – fra 2003 til 2007 – er der sket 2.960 trafikuheld på vejene i Aalborg Kommune, hvoraf 86% er sket på kommuneveje. “Kommunen har derfor som vejbestyrelse et stort ansvar i forhold til trafiksikkerheden på dette vejnet,” kan man læse i Aalborgs nye trafiksikkerhedsplan.

Kræver en særlig indsats

I lighed med Færdselssikkerhedskommissionens seneste handlingsplan har kommunen et mål om at nedsætte antallet af dræbte og tilskadekomne med 40% inden udgangen af 2012 – og at nå dette mål kan ikke gøres uden en særlig indsats på trafiksikkerhedsområdet.

En overordnet strategi

Kommunens handlingsplan (pdf) indeholder en overordnet strategi for trafiksikkerheden på det politiske, vejtekniske og informationsmæssige område. De lokale indsatsområder omfatter:

• Trafiksikkerhedsrevision – gennemføres ved alle større vejprojekter
• Sorte pletter – systematisk udpegning og udbedring hvert år, herunder f.eks. ombygning af kryds
• Bygennemfarter – sanering/hastighedsdæmpning af strækninger i byer med gennemkørende trafik
• Strækninger i åbent land – gennemgang og ombygning
• Faste genstande – sanering af påkørselsfarlige genstande i vejsiden på udvalgte strækninger
• Cyklister og knallertkørere – forbedring af sikkerheden for cyklister og knallertkørere, særligt i kryds
• Kampagner og information på en række indsatsområder
• 4 mio. kr. til sort plet-arbejde i 2009

Budgettet for investeringer i vejanlæg og kampagner i perioden 2009 til 2012 ligger på i alt 16,65 mio. kr. Alene i 2009 er der afsat 4 mio. kr. til bekæmpelse af sorte pletter, fordi der er et stort potentiale i at udbedre de mest uheldsbelastede steder på vejnettet, især gennem ombygninger og ændringer af kryds