Nina Hansson, Malmø Kommune:

Og videoen kan ses her på youtube:

No ridiculous car trips

Jens Chr. Overgaard Madsen og Victor Andrade, AAU:

Kevin Mayne, CTC:

Troels Andersen, Fredericia Kommune:

Fem forskningsprojekter i ét

Forskningsprojektet består af fem sammenhængende arbejdspakker, der fokuserer på forskellige aspekter ved analysen af cykling i relation til by-strukturer og cykelinfrastruktur.

1. Cycling Behaviour and its preconditions.

Vil analysere de bestemmende faktorer for cykeladfærd.
Eksempelvis motiver, livsstil, muligheder og begrænsninger.

2. Environmental Determinants for Bike-ability.

Vil forbinde GIS-data med objektive og subjektive målinger af cykling i udvalgte bykvarterer.

3. Choice Modelling for Simulation of Bicyclist Behaviour.

Vil udvikle en model, der kan simulere den enkelte cyklists bevægelse i et byområde som en reaktion på ændringerne i omgivelserne.

4. Interventions to the Bicycling Infrastructure.

Vil identificere infrastruktur samt elementer og ændringer, der kan hjælpe til at fremme cyklismen.

5. Planning Guidance and Dissemination.

Har til formål, at formidle resultaterne af det samlede forskningsprojekt, samt at tilvejebringe og fastholde en dialog mellem forskerne og slutbrugerne.
Deltagere i Bike-ability-projektet:
• Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet
• Institut for Arkitektur og Design, Aalborg Universitet
• Institut Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet
• Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
• Kræftens Bekæmpelse
• Dansk Cyklist Forbund
• Delft University of Technology, Holland
• I-CE, Interface for Cycling Expertise, Holland
Bike-ability-projektet er støttet af det Strategiske Forskningsråd og blev igangsat januar 2010 og afsluttes i slutningen af 2013.

“Har man en god idé, er det bare med at få skrevet en ansøgning!”  Det er opfordringen til borgergrupper, foreninger, virksomheder og skoler, der har ønske om at bidrage til trafiksikkerheden. Det skriver sikkertrafik.dk.

GF Sikkerhedspris, der er på ialt 200.000 kroner, har tidligere givet støtte til bl.a. køretekniske kurser for motorcyklister, forbedret førstehjælpsundervisning på et køreteknisk anlæg, øget trafiksikkerhed for hjemmehjælpere samt en gå- og cykelbusordning og en trafikuddannelse for skolebørn.

Rettes mod særlige trafikantgrupper
Der kan gives støtte til tiltag rettet mod specielle trafikantgrupper: cyklister, knallertkørere, ældre eller unge bilister, medarbejdere i en virksomhed, beboere i et kvarter eller en landsby.

Det er en national priskomite, som vælger vinderprojekterne ud. Formand er dokumentationschef i Rådet for Større Færdselssikkerhed, Jesper Sølund. I udvælgelsen lægger komiteen vægt på, at projekterne både skaber lokal synlighed om trafiksikkerhed, og samtidig virker som inspiration for andre.

Ansøgningsfrist er 1. september 2009 – læs mere på sikkertrafik.dk

Download rapporten her

Det er især de voksne cyklister der er blevet bedre til at bruge cykelhjelm. Hjelmbrugen hos cyklister i aldersgruppen 26-60 år er steget fra 11 % i 2006 til 16 % i 2008. Og de ældre over 60 år følger trop med en markant stigning fra 5 % til hele 14 %. Det er dog stadig hos børnene under 11 år der er bedst til at bruge cykelhjelm, her havde 66 % af børnene hjelm på.

Rent geografisk kan man se en stigning i brugen af cykelhjelm i alle egne af landet. Men stigningen er dog stadig mest iøjefaldende i Storkøbenhavn. Det er også her der er flest der kører med hjelm. 20 % af cyklisterne i Storkøbenhavn kører med cykelhjelm, mens det fx på resten af Sjælland og i Nordjylland kun er 10 %. Men som sagt er dette dog en stigning i forhold til tallet for Nordjylland og Sjælland i 2006.

Undersøgelsen er foretaget på bygader i 28 forskellige byer, landet rundt i september 2008. Rådet har således talt i alt 14.477 danskeres hjelmbrug i undersøgelsen.

Undersøgelsen har et særligt fokus på hjelmbrug blandt skolebørn. Også her er det især de positive historier der præger billedet. Blandt de små børn mellem 6-9 år bruger 72 % cykelhjelm (en stigning fra 66 % i 2006) og hos børn mellem 10-12 år er hjelmbrugen steget fra 36 % til 44 %.

De tilgængelige indlæg fra foredragsholderne samt sammendrag fra workshops kan ses ved at klikke på de enkelte programpunkter herunder.

Velkomst

• Cyklismens tilstand – og muligheder (PowerPoint) – og download talen her (Word)
  Jens Loft Rasmussen, Dansk Cyklist Forbund

Program

• Sundhed og cykling
  Lars Bo Andersen, Syddansk Universitet
• Planinitiativer
  Hanne Moe, Køge Kommune
• Aspekter i norsk cykeltrafik
  Norge
• Udenlandske erfaringer
  Cycling England

Workshop: Mobilitet – Hvordan får vi flere til at cykle?

• Cykelbussen
  Karsten Bruun, Farum
• Hvad vil cyklisterne have?
  Troels Andersen, Technical Traffic Solution A/S
• Kampagner
  Trine Juncher Jørgensen, DCF
• Erfaringer fra en virksomhed
  DONG
• Børn cykler i skole
  Sessioner: Sundhed, miljø og cykling
• Fysisk aktivitet og børns udvikling
  Karsten Froberg, SDU
• Børns udvikling
  Lotte Ruby, DCF
• Cykling og bæredygtige byer
  Malene Freudendal-Pedersen, Dansk Arkitektur Center
• Transportvalg ved korte ture
  Linda Christensen, DTU

Workshop: Tryghed, sikkerhed og fremkommelighed

• Cykelrapporterne fra Havarikommissionen
  Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet
• København Kommunes indsats
  Niels Jensen, Københavns Kommune
• Sikkert, sjovt og sund på cykel
  Mirjana Saabye og Gunnar Rasmussen, Ældre Sagen
• Shared Space
  Bjarne Winterberg, Rambøll Nyvig

Sessioner: Mobilitetsplanlægning

• Status og udvikling på statsniveau
  Knud Erik Andersen, Vejdirektoratet
• Cykling på Frederiksberg
  Lone Andersen, Frederiksberg Kommune
• Cykeltransport
  Jens Troelsen, SDU
• BYPAD – kvalitetssikring af arbejdet med cykeltrafik
  Marianne Weinreich, Cogita

Workshop: Cyklisters adfærd – Hvordan kan vi påvirke cyklisters adfærd?

• Adfærd ved parkering
  Pablo Celis, Århus Kommune
• Hvad betyder cyklisternes adfærd for udviklingen af cykeltrafikken?
  Steffen Rasmussen, Københavns Kommune
• Erfaringer fra Odense Kommune
  Troels Andersen, Technical Traffic Solution A/S
• Politiets erfaringer
  Helge Holbek, Rigspolitiet

Sessioner: Cykelturisme og fritidscykling

• Cykelturisme
  Anders Hybholt Sørensen, Syddansk Turisme
• Hvordan er Bornholm blevet velegnet for cykelturisme?
  Mikkel Jensen, Destination Bornholm
• Erfaringer og potentialer for cykelturisme ‐ den schweiziske model
  Martin Utiger, Schweiz
• Kommunale initiativer og ønsker
  Jens Peter Hansen, kommunalbestyrelsen i Randers Kommune
• Anker Boye, rådmand, Odense Kommune
• Ango Winther, formand for Teknisk Udvalg, Århus Kommune

Arrangør: Vejdirektoratet Henrik Nejst Jensen hne@vd.dk

Konferencesekretariat: Jens E. Pedersen, VEJ‐EU vej‐eu@vd.dk 7244 7192

Konferencens program er blevet til i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Dansk Cyklist Forbund, Kommunernes Landsforening, Københavns, Odense og Næstved Kommuner samt VEJ‐EU.

Det kan godt lade sig gøre at flytte op til 16 % af de korte bilture over på cyklerne – men for at opnå en mærkbar virkning skal der flere tiltag til. Og potentialet for at øge gangtrafikken er ikke særlig stor.

Analysen Korte ture i bil – Kan bilister ændre adfærd til gang eller cykling? (pdf), der er foretaget af DTU Transport på opdrag af Vejdirektoratet, tager udgangspunkt i ture på op til 22 km ud og hjem. Det vurderes som grænsen for, hvor det er realistisk at få bilister til i stedet at vælge cykel eller gang.

Grand totale-scenario

Der opereres med et såkaldt “grand totale-scenario”, hvor flere tiltag udføres på en gang, bl.a. nationale cykelbyer, cykelkampagner, forøget rejsetid for biler og tilsvarende reduktion i rejsetid for cykler.

Kun en reduktion på 2-3 % i samlet biltrafik

Den beregnede effekt af et sådan scenario er:

• en overflytning på op til 16 % af biltrafikken på de korte rejser. Det svarer til en reduktion på 2-2½ % af den samlede biltrafik, idet de længere bilture udgør den største del af den samlede biltrafik målt i km. Effekten for den samlede biltrafik er derfor forholdsvis lille.
• dødeligheden blandt de erhvervsaktive vil kunne falde med 5-7 %, fordi langt flere vil cykle til arbejde.
• i byerne vil effekten på biltrafikken blive langt større, fordi det er en større del af rejserne der er korte. I Københavns kommune kan reduktionen blive 8 % og i forstæderne og de øvrige byer 5-6 %. Reduktionen i luftforurening fra kulilte og kulbrinte vil være større, fordi disse stoffer primært udsendes ved koldstart og dermed på de korte ture.
• Hovedsagligt korte pendlingsture

Det vurderes, at det primært er de korte pendlingsture, der kan påvirkes, men det kan også have god effekt på indkøbstrafikken.

Analysen beskæftiger sig udelukkende med valg af transportmiddel (overflytning mellem bil og cykel/gang) set i forhold til det turmønster, vi ellers har i dag. Dvs. at der er et yderligere ikke-undersøgt potentiale, hvis man f.eks. kan få trafikanterne til at skifte en lang biltur ud med en kort cykeltur.