Fem forskningsprojekter i ét

Forskningsprojektet består af fem sammenhængende arbejdspakker, der fokuserer på forskellige aspekter ved analysen af cykling i relation til by-strukturer og cykelinfrastruktur.

1. Cycling Behaviour and its preconditions.

Vil analysere de bestemmende faktorer for cykeladfærd.
Eksempelvis motiver, livsstil, muligheder og begrænsninger.

2. Environmental Determinants for Bike-ability.

Vil forbinde GIS-data med objektive og subjektive målinger af cykling i udvalgte bykvarterer.

3. Choice Modelling for Simulation of Bicyclist Behaviour.

Vil udvikle en model, der kan simulere den enkelte cyklists bevægelse i et byområde som en reaktion på ændringerne i omgivelserne.

4. Interventions to the Bicycling Infrastructure.

Vil identificere infrastruktur samt elementer og ændringer, der kan hjælpe til at fremme cyklismen.

5. Planning Guidance and Dissemination.

Har til formål, at formidle resultaterne af det samlede forskningsprojekt, samt at tilvejebringe og fastholde en dialog mellem forskerne og slutbrugerne.
Deltagere i Bike-ability-projektet:
• Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet
• Institut for Arkitektur og Design, Aalborg Universitet
• Institut Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet
• Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
• Kræftens Bekæmpelse
• Dansk Cyklist Forbund
• Delft University of Technology, Holland
• I-CE, Interface for Cycling Expertise, Holland
Bike-ability-projektet er støttet af det Strategiske Forskningsråd og blev igangsat januar 2010 og afsluttes i slutningen af 2013.

Hver femte togpassager cykler allerede til stationen, og endnu flere kunne med fordel kombinere cyklen og toget. Halvdelen af befolkningen bor inden for 10 min. på cykel fra en station, mens kun 20% kan nå stationen til fods inden for de samme 10 min. Cyklen er altså en central medspiller i bestræbelserne for at få flere til at tage toget. Mange steder er der også potentiale for et bedre samspil mellem cyklen og bussen. Især i områder, hvor der er lidt længere afstand mellem stoppestederne.

For at styrke kombinationen af cyklen og den kollektive trafik, skal samspillet fungere optimalt. Det handler ikke kun om de rigtige cykelstativer de rigtige steder, men også om hurtige og sikre cykelveje, tryghed, oprydning, cykelmedtagning, pendlercykler mv. Det er helt afgørende, at brugerne er tilfredse med løsningerne. Derfor er cykel-togpendlere blevet spurgt om, hvad der i deres øjne karakteriserer det gode samspil. Idékataloget inddrager også eksisterende viden og erfaringer, og i ord og billeder præsenteres idéer til det gode samspil på hele rejsen fra dør til dør.

Idékataloget er en udløber af Transportministeriets cykelstrategi fra 2007, og er udarbejdet i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund, Movia, DSB, Metroselskabet, Midttrafik samt Århus, Odense og Københavns kommuner.

Hent Idékataloget her.

“Har man en god idé, er det bare med at få skrevet en ansøgning!”  Det er opfordringen til borgergrupper, foreninger, virksomheder og skoler, der har ønske om at bidrage til trafiksikkerheden. Det skriver sikkertrafik.dk.

GF Sikkerhedspris, der er på ialt 200.000 kroner, har tidligere givet støtte til bl.a. køretekniske kurser for motorcyklister, forbedret førstehjælpsundervisning på et køreteknisk anlæg, øget trafiksikkerhed for hjemmehjælpere samt en gå- og cykelbusordning og en trafikuddannelse for skolebørn.

Rettes mod særlige trafikantgrupper
Der kan gives støtte til tiltag rettet mod specielle trafikantgrupper: cyklister, knallertkørere, ældre eller unge bilister, medarbejdere i en virksomhed, beboere i et kvarter eller en landsby.

Det er en national priskomite, som vælger vinderprojekterne ud. Formand er dokumentationschef i Rådet for Større Færdselssikkerhed, Jesper Sølund. I udvælgelsen lægger komiteen vægt på, at projekterne både skaber lokal synlighed om trafiksikkerhed, og samtidig virker som inspiration for andre.

Ansøgningsfrist er 1. september 2009 – læs mere på sikkertrafik.dk

Læs rapporten og se kort PowerPoint-præsentation af undersøgelsen

Download rapporten her

Det er især de voksne cyklister der er blevet bedre til at bruge cykelhjelm. Hjelmbrugen hos cyklister i aldersgruppen 26-60 år er steget fra 11 % i 2006 til 16 % i 2008. Og de ældre over 60 år følger trop med en markant stigning fra 5 % til hele 14 %. Det er dog stadig hos børnene under 11 år der er bedst til at bruge cykelhjelm, her havde 66 % af børnene hjelm på.

Rent geografisk kan man se en stigning i brugen af cykelhjelm i alle egne af landet. Men stigningen er dog stadig mest iøjefaldende i Storkøbenhavn. Det er også her der er flest der kører med hjelm. 20 % af cyklisterne i Storkøbenhavn kører med cykelhjelm, mens det fx på resten af Sjælland og i Nordjylland kun er 10 %. Men som sagt er dette dog en stigning i forhold til tallet for Nordjylland og Sjælland i 2006.

Undersøgelsen er foretaget på bygader i 28 forskellige byer, landet rundt i september 2008. Rådet har således talt i alt 14.477 danskeres hjelmbrug i undersøgelsen.

Undersøgelsen har et særligt fokus på hjelmbrug blandt skolebørn. Også her er det især de positive historier der præger billedet. Blandt de små børn mellem 6-9 år bruger 72 % cykelhjelm (en stigning fra 66 % i 2006) og hos børn mellem 10-12 år er hjelmbrugen steget fra 36 % til 44 %.

De tilgængelige indlæg fra foredragsholderne samt sammendrag fra workshops kan ses ved at klikke på de enkelte programpunkter herunder.

Velkomst

• Cyklismens tilstand – og muligheder (PowerPoint) – og download talen her (Word)
  Jens Loft Rasmussen, Dansk Cyklist Forbund

Program

• Sundhed og cykling
  Lars Bo Andersen, Syddansk Universitet
• Planinitiativer
  Hanne Moe, Køge Kommune
• Aspekter i norsk cykeltrafik
  Norge
• Udenlandske erfaringer
  Cycling England

Workshop: Mobilitet – Hvordan får vi flere til at cykle?

• Cykelbussen
  Karsten Bruun, Farum
• Hvad vil cyklisterne have?
  Troels Andersen, Technical Traffic Solution A/S
• Kampagner
  Trine Juncher Jørgensen, DCF
• Erfaringer fra en virksomhed
  DONG
• Børn cykler i skole
  Sessioner: Sundhed, miljø og cykling
• Fysisk aktivitet og børns udvikling
  Karsten Froberg, SDU
• Børns udvikling
  Lotte Ruby, DCF
• Cykling og bæredygtige byer
  Malene Freudendal-Pedersen, Dansk Arkitektur Center
• Transportvalg ved korte ture
  Linda Christensen, DTU

Workshop: Tryghed, sikkerhed og fremkommelighed

• Cykelrapporterne fra Havarikommissionen
  Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet
• København Kommunes indsats
  Niels Jensen, Københavns Kommune
• Sikkert, sjovt og sund på cykel
  Mirjana Saabye og Gunnar Rasmussen, Ældre Sagen
• Shared Space
  Bjarne Winterberg, Rambøll Nyvig

Sessioner: Mobilitetsplanlægning

• Status og udvikling på statsniveau
  Knud Erik Andersen, Vejdirektoratet
• Cykling på Frederiksberg
  Lone Andersen, Frederiksberg Kommune
• Cykeltransport
  Jens Troelsen, SDU
• BYPAD – kvalitetssikring af arbejdet med cykeltrafik
  Marianne Weinreich, Cogita

Workshop: Cyklisters adfærd – Hvordan kan vi påvirke cyklisters adfærd?

• Adfærd ved parkering
  Pablo Celis, Århus Kommune
• Hvad betyder cyklisternes adfærd for udviklingen af cykeltrafikken?
  Steffen Rasmussen, Københavns Kommune
• Erfaringer fra Odense Kommune
  Troels Andersen, Technical Traffic Solution A/S
• Politiets erfaringer
  Helge Holbek, Rigspolitiet

Sessioner: Cykelturisme og fritidscykling

• Cykelturisme
  Anders Hybholt Sørensen, Syddansk Turisme
• Hvordan er Bornholm blevet velegnet for cykelturisme?
  Mikkel Jensen, Destination Bornholm
• Erfaringer og potentialer for cykelturisme ‐ den schweiziske model
  Martin Utiger, Schweiz
• Kommunale initiativer og ønsker
  Jens Peter Hansen, kommunalbestyrelsen i Randers Kommune
• Anker Boye, rådmand, Odense Kommune
• Ango Winther, formand for Teknisk Udvalg, Århus Kommune

Arrangør: Vejdirektoratet Henrik Nejst Jensen hne@vd.dk

Konferencesekretariat: Jens E. Pedersen, VEJ‐EU vej‐eu@vd.dk 7244 7192

Konferencens program er blevet til i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Dansk Cyklist Forbund, Kommunernes Landsforening, Københavns, Odense og Næstved Kommuner samt VEJ‐EU.

I en ny svensk afhandling er der fokus på motiverne bag disse handlinger, og det viser sig at holdninger, normer og andres opførsel spiller en stor rolle for, hvordan vi reagerer. Det anslås, at 63% af trafikulykkerne udelukkende skyldes menneskelige fejl.

3 typer fejlhandlinger

I studier af bilisters opførsel er tre forskellige typer af menneskelige fejlhandlinger blevet identificerede: Fejlbedømmelser, rutinefejl og bevidste fejlhandlinger. En typisk fejlbedømmelse er, at føreren undervurderer et andet køretøjs hastighed, mens en rutinefejl kan være at glemme sikkerhedssele, og en bevidst fejlhandling at køre alt for hurtigt.

Behov for øget viden om baggrund for adfærd

“Bevidste fejlhandlinger skyldes ikke mangel på kørerutine, men holdninger og normer: Hvordan bilisten vurderer sin egen adfærd. Vil man begrænse antallet af ulykker, er der behov for øget indsigt i de faktorer, der motiverer denne adfærd,” siger Sonja Forward fra Statens väg- och transportforskningsinstitut, VTI.

I sin afhandling har hun sat fokus på to forskellige slags bevidste fejlhandlinger, nemlig overtrædelse af fartgrænser og overhaling under dårlige sigtbarhedsforhold. Resultatet viser, at årsagen til disse fejlhandlinger i 33-53% af tilfældene bunder i bilistens holdninger og normer, og hvordan vedkommende selv oplever at have kontrol over situationen.

Hvordan andre opfører sig har også betydning

Det spiller også ind, hvordan man opfatter, at andre opfører sig i ttrafikken, hvilket især har betydning i risikofyldte situationer,  f.eks. under dårlige sigtbarhedsforhold.

“I denne situation bruger bilisterne andre som reference og støtte for egne handlinger,” siger Sonja Forward, der påpeger, at også vane ofte har indflydelse, idet man helt enkelt slutter, at en handling ikke fører til noget negativt, fordi den ikke plejer at gøre det. 

Meget private forhold

“Det handler om forhold, der er meget private – om hvordan vi tænker om ting og sager. Den gruppe af bilister, som tager risici i trafikken og som kører 15-20 km/t for hurtigt, er anderledes end andre, der ikke handler på den måde,” siger Sonja Forward til Sveriges Radio.

Afhandlingen er baseret på 50 dybdeinterviews og 2.000 respondenter i en spørgeskema-undersøgelse.