“]

Cyklers andel af alle ture i procent 1998-2001 [Klik på billedet for at se stor udgave

Klik på billedet for at se stor udgave - Cyklers andel af alle ture i procent 2007-2009

Hvis du vil se grundlaget for kortene, kan du hente regnearket [xls, 75kb]. Højreklik for at gemme og åbne på din computer.

• Hastighedsgrænser i tættere bebygget område
• Mulighed for at cyklister kan dreje til højre for rødt lys og køre lige- ud i T-kryds
• Cykler skal flere steder tillades at køre mod ensretningen
• Cyklister skal sikres bedre i forhold til lastbiler
• Knallerter væk fra cykelstien
• Politiet bør være mere åbent over for forsøg og ændringer

Der ud over er der knyttet en særlig kommentar til “borgernes mulighed for at kontrollere, om en cykel findes i registret over stjålne cykler”

Læs Justitsministerens redegørelse til Trafikudvalget (pdf 292 kb)

”Lær at cykle som voksen” nu er udsolgt fra forlaget, men kan downloades gratis: Hent “Lær at cykle som voksen” (facsimile pdf 4.9mb)

Håndbog i balance- og trafiksikkerhed

Undervisningsmaterialet består af en elevbog og en lærervejledning. Elevbogen er på 48 sider med masser af billeder og illustrationer, som viser de forskellige øve- og trafiksituationer beskriver et forløb på 21 trin – fra de indledende balanceøvelser til den afsluttende rutine og sikkerhed i trafikken.

“Lær at cykle som voksen” kan bruges som håndbog, hvis man selv har lyst til at gå i gang. Men bogen er velegnet i forbindelse med et tilrettelagt undervisningsforløb, et hold og en vejleder, hvor man kan få støtte og bakke hinanden op. Derfor er der også udarbejdet en lærervejledning.
Lærervejledningen indeholder både kommentarer til selve undervisningsforløbet og generelle organisatoriske og praktiske oplysninger. Samt en adresseliste over undervisningssteder. Lærervejledningen kan hentes til fri afbenyttelse.

Undervisning i mange sammenhænge

Der er i nogle år foregået cykelundervisning på dette indvandrer- og flygtningeområdet i forskellige sammenhænge. F.eks. har integrationscentre i forbindelse med Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp udbudt cykelkurser. Det samme har lokale Agendacentre, Kvarterløftscentre og Grønne Guider. Samt Sprogskoler, Daghøjskoler, Aftenskoler og idrætstilknyttede institutioner.

Undervisningen har været gennemført af entusiastiske folk, der har set behovet opstå. De fleste indvandrere og flygtninge kommer fra kulturer, hvor det ikke er almindeligt, at man lærer at cykle som barn. Men mange får behov for at kunne cykle i forbindelse med uddannelse og arbejde. Andre ønsker at få en større mobilitet og frihed. Og endelig er der nogen, der bare har lyst til at lære det, fordi deres børn – og alle andre – kan.

Dansk Cyklist Forbund har fået støtte til projektet fra Friluftsrådet, Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Læs “Lær at cykle som voksen” (facsimile pdf 4.9mb)

Læs rapporten og se kort PowerPoint-præsentation af undersøgelsen

Download rapporten her

Det er især de voksne cyklister der er blevet bedre til at bruge cykelhjelm. Hjelmbrugen hos cyklister i aldersgruppen 26-60 år er steget fra 11 % i 2006 til 16 % i 2008. Og de ældre over 60 år følger trop med en markant stigning fra 5 % til hele 14 %. Det er dog stadig hos børnene under 11 år der er bedst til at bruge cykelhjelm, her havde 66 % af børnene hjelm på.

Rent geografisk kan man se en stigning i brugen af cykelhjelm i alle egne af landet. Men stigningen er dog stadig mest iøjefaldende i Storkøbenhavn. Det er også her der er flest der kører med hjelm. 20 % af cyklisterne i Storkøbenhavn kører med cykelhjelm, mens det fx på resten af Sjælland og i Nordjylland kun er 10 %. Men som sagt er dette dog en stigning i forhold til tallet for Nordjylland og Sjælland i 2006.

Undersøgelsen er foretaget på bygader i 28 forskellige byer, landet rundt i september 2008. Rådet har således talt i alt 14.477 danskeres hjelmbrug i undersøgelsen.

Undersøgelsen har et særligt fokus på hjelmbrug blandt skolebørn. Også her er det især de positive historier der præger billedet. Blandt de små børn mellem 6-9 år bruger 72 % cykelhjelm (en stigning fra 66 % i 2006) og hos børn mellem 10-12 år er hjelmbrugen steget fra 36 % til 44 %.

• Se hele aftaleteksten i den Grønne Transportplan her

Finansminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:

- Jeg er tilfreds med, at vi har opnået en bred politisk aftale om en grøn og moderne transportpolitik.

- Der er nu tilført 94 mia. kr.  til Infrastrukturfonden, som kan anvendes til investeringer i infrastruktur frem til og med 2020.  Dette sker inden for de holdbare rammer givet ved 2015-planen, og hvis vi senere finder anden holdbar finansiering, kan fonden tilføres yderligere midler.

- Aftalen giver endvidere en stimulans til økonomien på ca. 5 mia. kr. ekstra i 2009-10 i forhold til det, der indgår på finanslovens for 2009.

- Næste skridt bliver en grøn omlægning af bilbeskatningen, hvor der indføres en grøn kørselsafgift, mens registreringsafgiften nedsættes. Regeringen vil fremsætte lovforslag herom i folketingssamlingen 2009-10.

Transportminister Lars Barfoed siger:

- Med transportaftalen gennemfører vi nu en gennemgribende reform af den danske infrastruktur og følger konsekvent op på de intentioner om en sammenhængende og grøn transportpolitik, som regeringen fremlagde i december måned. Det betyder en markant satsning på den kollektive trafik, og at vi nu for alvor tager fat på udfordringerne med transportsektorens CO2-udledning.

- Vi gør den kollektive trafik langt mere attraktivt med massive investeringer i større kapacitet, bedre regularitet og helt nye jernbaner. Vi begynder nu realiseringen af den såkaldte Timemodel, vi udskifter alle Banedanmarks nedslidte signaler, vi laver dobbeltspor på jernbanen i Vestsjælland og i Sønderjylland, og vi opgraderer jernbanen på Sydsjælland. Sammen med den igangværende genopretning af skinnenettet vil det give et markant løft til jernbanen og få flere rejsende til at tage toget frem for bilen.

- Den grønne transportplan betyder også, at vi giver statsligt bidrag til Danmarks første letbane i Århus, vi styrker busdriftens udviklingsmuligheder, og vi gennemfører den største satsning på cykelområdet i nyere tid. Dertil vil vi nu undersøge muligheden for højklasset kollektiv trafikbetjening i Ring 3 i København.

- Pendlerne på en række trængselsplagede vejstrækninger over hele landet kan se frem til mindre og færre trafikkøer fremover. Vi sætter nu ind med investeringer i nye veje, hvor trængselsproblemerne er størst, og hvor det understøtter den fremtidige erhvervs- og samfundsudvikling. Samtidig har vi fundet penge til de vejprojekter, der var sat i bero. Disse stærkt nødvendige vejinvesteringer sættes i gang hurtigst muligt.

- Godstransporten og de danske havne får også et massivt løft i form af en havnepakke. Vi vil gennemføre investeringer, der sikrer en bedre adgang til havnene, og som forbedrer godstransportens vilkår.

Aftalen omfatter også en række yderligere puljer inden for ITS, bekæmpelse af lokale flaskehalse, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse og bedre adgang til den kollektive trafik.

Aftale om en grøn transportpolitik er første skridt i opfølgningen på regeringsudspillet Bæredygtig transport – bedre infrastruktur fra december 2008. Næste skridt i den rullende planlægning kommer til efteråret, hvor der skal tages stilling til en række nye VVM-undersøgelser, der fremlægges i løbet af foråret og sommeren. Det gælder blandt andet et nyt baneprojekt mellem København og Ringsted og udvidelsen af motorvejen over Vejle Fjord.

De tilgængelige indlæg fra foredragsholderne samt sammendrag fra workshops kan ses ved at klikke på de enkelte programpunkter herunder.

Velkomst

• Cyklismens tilstand – og muligheder (PowerPoint) – og download talen her (Word)
  Jens Loft Rasmussen, Dansk Cyklist Forbund

Program

• Sundhed og cykling
  Lars Bo Andersen, Syddansk Universitet
• Planinitiativer
  Hanne Moe, Køge Kommune
• Aspekter i norsk cykeltrafik
  Norge
• Udenlandske erfaringer
  Cycling England

Workshop: Mobilitet – Hvordan får vi flere til at cykle?

• Cykelbussen
  Karsten Bruun, Farum
• Hvad vil cyklisterne have?
  Troels Andersen, Technical Traffic Solution A/S
• Kampagner
  Trine Juncher Jørgensen, DCF
• Erfaringer fra en virksomhed
  DONG
• Børn cykler i skole
  Sessioner: Sundhed, miljø og cykling
• Fysisk aktivitet og børns udvikling
  Karsten Froberg, SDU
• Børns udvikling
  Lotte Ruby, DCF
• Cykling og bæredygtige byer
  Malene Freudendal-Pedersen, Dansk Arkitektur Center
• Transportvalg ved korte ture
  Linda Christensen, DTU

Workshop: Tryghed, sikkerhed og fremkommelighed

• Cykelrapporterne fra Havarikommissionen
  Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet
• København Kommunes indsats
  Niels Jensen, Københavns Kommune
• Sikkert, sjovt og sund på cykel
  Mirjana Saabye og Gunnar Rasmussen, Ældre Sagen
• Shared Space
  Bjarne Winterberg, Rambøll Nyvig

Sessioner: Mobilitetsplanlægning

• Status og udvikling på statsniveau
  Knud Erik Andersen, Vejdirektoratet
• Cykling på Frederiksberg
  Lone Andersen, Frederiksberg Kommune
• Cykeltransport
  Jens Troelsen, SDU
• BYPAD – kvalitetssikring af arbejdet med cykeltrafik
  Marianne Weinreich, Cogita

Workshop: Cyklisters adfærd – Hvordan kan vi påvirke cyklisters adfærd?

• Adfærd ved parkering
  Pablo Celis, Århus Kommune
• Hvad betyder cyklisternes adfærd for udviklingen af cykeltrafikken?
  Steffen Rasmussen, Københavns Kommune
• Erfaringer fra Odense Kommune
  Troels Andersen, Technical Traffic Solution A/S
• Politiets erfaringer
  Helge Holbek, Rigspolitiet

Sessioner: Cykelturisme og fritidscykling

• Cykelturisme
  Anders Hybholt Sørensen, Syddansk Turisme
• Hvordan er Bornholm blevet velegnet for cykelturisme?
  Mikkel Jensen, Destination Bornholm
• Erfaringer og potentialer for cykelturisme ‐ den schweiziske model
  Martin Utiger, Schweiz
• Kommunale initiativer og ønsker
  Jens Peter Hansen, kommunalbestyrelsen i Randers Kommune
• Anker Boye, rådmand, Odense Kommune
• Ango Winther, formand for Teknisk Udvalg, Århus Kommune

Arrangør: Vejdirektoratet Henrik Nejst Jensen hne@vd.dk

Konferencesekretariat: Jens E. Pedersen, VEJ‐EU vej‐eu@vd.dk 7244 7192

Konferencens program er blevet til i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Dansk Cyklist Forbund, Kommunernes Landsforening, Københavns, Odense og Næstved Kommuner samt VEJ‐EU.

Det kan godt lade sig gøre at flytte op til 16 % af de korte bilture over på cyklerne – men for at opnå en mærkbar virkning skal der flere tiltag til. Og potentialet for at øge gangtrafikken er ikke særlig stor.

Analysen Korte ture i bil – Kan bilister ændre adfærd til gang eller cykling? (pdf), der er foretaget af DTU Transport på opdrag af Vejdirektoratet, tager udgangspunkt i ture på op til 22 km ud og hjem. Det vurderes som grænsen for, hvor det er realistisk at få bilister til i stedet at vælge cykel eller gang.

Grand totale-scenario

Der opereres med et såkaldt “grand totale-scenario”, hvor flere tiltag udføres på en gang, bl.a. nationale cykelbyer, cykelkampagner, forøget rejsetid for biler og tilsvarende reduktion i rejsetid for cykler.

Kun en reduktion på 2-3 % i samlet biltrafik

Den beregnede effekt af et sådan scenario er:

• en overflytning på op til 16 % af biltrafikken på de korte rejser. Det svarer til en reduktion på 2-2½ % af den samlede biltrafik, idet de længere bilture udgør den største del af den samlede biltrafik målt i km. Effekten for den samlede biltrafik er derfor forholdsvis lille.
• dødeligheden blandt de erhvervsaktive vil kunne falde med 5-7 %, fordi langt flere vil cykle til arbejde.
• i byerne vil effekten på biltrafikken blive langt større, fordi det er en større del af rejserne der er korte. I Københavns kommune kan reduktionen blive 8 % og i forstæderne og de øvrige byer 5-6 %. Reduktionen i luftforurening fra kulilte og kulbrinte vil være større, fordi disse stoffer primært udsendes ved koldstart og dermed på de korte ture.
• Hovedsagligt korte pendlingsture

Det vurderes, at det primært er de korte pendlingsture, der kan påvirkes, men det kan også have god effekt på indkøbstrafikken.

Analysen beskæftiger sig udelukkende med valg af transportmiddel (overflytning mellem bil og cykel/gang) set i forhold til det turmønster, vi ellers har i dag. Dvs. at der er et yderligere ikke-undersøgt potentiale, hvis man f.eks. kan få trafikanterne til at skifte en lang biltur ud med en kort cykeltur.

Signalregulering og trafiksanering har en positiv effekt på trafiksikkerheden. Denne type vejtekniske tiltag medfører fald i uheld og personskader på mellem 25 og 30 %. Det drejer sig om følgende tiltag:

• Signalregulering af 4-benede kryds
• Signalregulering af fodgængerovergange
• Etablering af stilleveje

Disse resultater kan man se i en opsamling på tre forskellige evalueringer (pdf) udarbejdet af rådgivningsfirmaet Trafitec. I opsamlingen beskrives sikkerhedseffekter af 59 trafiksaneringer samt signalregulering af 54 kryds og 10 fodgængerovergange.

Har gunstig effekt på strækninger op til signalreguleringen
Resultaterne viser bl.a. følgende:

Det er især signalregulering af 4-benede kryds i byområder, der forbedrer trafiksikkerheden. Antallet af uheld og personskader falder med ca. 30% i kryds, der signalreguleres. På veje op til krydset forekommer der fald på omkring 25%. Alle trafikantgruppers sikkerhed forbedres ved signalregulering af 4-benede kryds. Derimod medfører signalregulering af T-kryds og 5-benede kryds ikke en nævneværdig ændring i trafiksikkerheden.
Etablering af signalregulerede fodgængerovergange har medført et fald i uheld og personskader på 25-30% på de evaluerede vejstrækninger. Sikkerheden forbedres især for fodgængere og cyklister. Den gunstige sikkerhedseffekt opstår, fordi uheld på strækninger og i vigepligtsregulerede kryds falder i antal op til ca. 120-150 m fra fodgængerovergangen, og at uheld i nærtliggende lyskryds også falder i antal. De gunstige sikkerhedsgevinster er kun fundet på veje med mere end 10.000 biler pr. døgn.