Der er mere på vej

Seminaret er et i en række af kommende events, workshops m.m., som skal inddrage byplanlæggere, løbende sikre forskerne relevant feedback på deres arbejde og derigennem forankre Bikeability-projektet i landets kommuner.

Som det endelige slutprodukt samles alle resultaterne fra alle Bikeabilitys delprojekter i en håndbog, som skal formidles til byplanlæggere landet over.

Resultaterne vil sideløbende blive publiceret på dansk på www.cykelviden.dk.

Arbejdsområdet ledes af Dansk Cyklist Forbund og Kræftens Bekæmpelse

Kontakt:

Frits Bredal: frb@dcf.dk

Simon Rask: skr@cancer.dk

Forskerne i Bikeability-projektet søger svar på disse spørgsmål både inden for Danmarks egne grænser og i vores søstercykelland, Holland.

Hvor får man mest for pengene?

Projektet går grundigt til værks. Der skal indsamles data om cykelinfrastrukturprojekter i hele Danmark i perioden 1978-2009, og erfaringer – og ikke mindst projekternes effekt – skal evalueres.

Næste skridt bliver en sammenligning af en række forskellige cykelinfrastrukturprojekter i Danmark med eksempler fra bl.a. Århus, Odense og København.

Samtidig vil projektets hollandske partnere gennemføre et studie af en række af de hollandske cykelinfrastrukturprojekter, der har styrket den lokale cykeltrafik mest, og som aldrig eller kun enkelte gange er afprøvet i Danmark.

Endelig samles resultaterne af de tre første delprojekter i en komparativ analyse, der skal munde ud i en række anbefalinger af de tiltag inden for cykelinfrastruktur, der er mest effektfulde, hvis man vil styrke cyklingen i området mest muligt.

Arbejdsområdet ledes af Aalborg Universitet

Kontakt:

Henrik Harder: hhar@create.aau.dk 

Dette er nogle af de spørgsmål, som forskerne bag Bikeability-projektet søger svar på, og svaret skal findes via tre delundersøgelser:

Hvor skal vi hen du?

Først udarbejdes en model for cyklisters adfærd – herunder rutevalg. Undersøgelsen – der omfatter ca. 4.000 cyklister – udføres vha. spørgeskemaer og et såkaldt valgeksperiment, hvor cyklisterne bliver bedt om at vælge mellem alternative ruteforslag.  Desuden undersøges det, hvor cyklister har haft gode eller dårlige oplevelser i løbet af deres sidste cykeltur.

Dernæst anvendes GPS til at undersøge og analysere 200 cyklisters aktuelle adfærd og rutevalg gennem en uge.

Til sidst samles resultaterne i en overordnet model, der overføres til Odense Kommune og Vestvoldsruten i København og flere omegnskommuner.

Arbejdsområdet ledes af Københavns Universitet

Kontakt:

Hans Skov-Petersen: hsp@life.ku.dk

Gennem tre undersøgelser vil projektet kunne identificere både muligheder og begrænsninger for udbredelsen af cyklismen og dermed bidrage med ny viden, der kan kvalificere beslutningstagernes strategier på cykelområdet.

København vs. Lemvig

Først skal det med udgangspunkt i DTU’s Transportvaneundersøgelse analyseres, hvordan cykling i Danmark varierer fra region til region. Hvor udbredt er det, og er der forskel på cyklisternes måde at agere på?

Cykling, mobilitet og livsstil

Dernæst gennemføres en spørgeskemaundersøgelse med 4.000 deltagere, som skal afdække sammenhængen mellem livsstil og cykling for at identificere det potentiale eller de barrierer for cykling en bestemt livsstil indeholder.

Det tredje og sidste lag i projektet har en mere kvalitativ tilgang til emnet. Her er det de lidt mere uhåndgribelige faktorer så som selvopfattelse, sociale normer, cyklens status osv., der sættes under lup i dybdegående interviews.

Arbejdsområdet ledes af Københavns Universitet og DTU

Kontakt:

Thomas Sick Nielsen: Thnie@transport.dtu.dk

Trine Agervig Carstensen: tac@life.ku.dk

En firetrinsraket

Det nye ”bikeability-index” vil blive etableret gennem en art firetrinsraket.

Udvalgte områder vil blive vurderet ud fra en række kriterier så som befolkningstæthed, adgang til grønne og rekreative områder, infrastruktur, områdets æstetiske udtryk og sikkerhed.

De samme områder vurderes derefter i forhold til deres “bikeability”, altså hvor cykelvenlige de er. Til denne del af projektet får forskerne hjælp af en række tilfældigt udvalgte voksne cyklister, der bliver udstyret med hver sin GPS.

Med udgangspunkt i resultaterne i trin 1 og 2 udarbejdes derefter en Bikeability-model, der viser sammenhængen mellem bestemte typer bymiljø og cykling.

Modellen kan så bruges til at forudse, hvor meget cykling, man kan forvente i nye områder.

Arbejdsområdet ledes af Syddansk Universitet

Kontakt:

Jens Troelsen: JTroelsen@health.sdu.dk

Politikerne har efterhånden set idéen i at flytte så mange bilister som muligt over på cyklen til gavn for både miljø og sundhed. Desværre har undersøgelser de sidste år vist, at antallet af cyklister er faldende. I 2009 besluttede  Det Strategiske Forskningsråd derfor at investere yderligere i cykelområdet for at vende denne nedadgående tendens.

Bikeability tager udgangspunkt i behovet for nye investeringer og undersøger, hvordan man kan gøre byerne mere cykelvenlige. Hvordan vi kan forbedre byrummet og cykelinfrastrukturen, så flere vil vælge at lade bilen stå til fordel for den tohjulede. Hvordan vi kan bruge midlerne med størst mulig effekt.

Forskernes fire faneblade

Overordnet set fokuserer Bikeability på fire parametre, der kan have indflydelse på byboernes cykelvaner:

a) sociale, kulturelle og demografiske ændringer

b) ændringer i byens struktur fx befolkningstætheden samt antallet og placering af cykelstier

c) forbedringer af infrastrukturen fx nye cykelbroer

d) forbedringer af ruter fx belægning og ’grønne bølger’

Forskerne bag projektet forventer, at projektets resultater vil kunne overføres til andre lande i verden, hvor man arbejder for at forbedre cykelforholdene og styrke cyklismen.

Bikeability-projektet løber til 2014 og udføres af et partnerskab bestående af Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Delft University of Technology i Holland, Kræftens Bekæmpelse og Dansk Cyklist Forbund.

Bikeability er inddelt i fire delprojekter med hver sin indgangsvinkel. Cykelviden.dk vil løbende formidle information om de forskellige delprojekter og ikke mindst deres resultater.

Læs mere på www.bikeability.dk

Connie Juel Clausen, Odense Kommune:

Anne-Mette Wehmüller, Det Økologiske Råd:

Malene Kofod Nielsen, COWI:

Byplanlægning bestemmer hvorfor og hvordan vi cykler

Af: Camilla Liv Andersen, Projektleder, Kræftens Bekæmpelse

6.000 cyklister har de sidste par måneder fået en flyer stukket i hånden af Victor Andrade og hans kolleger fra Aalborg Universitet. Flyeren indeholdt en opfordring til cyklisterne om at lade forskerne få et kig ind i deres cykel liv, ved at svare på et spørgeskema. 1.100 svarede på spørgsmålene, og det skal gøre Victor Andrade og kolleger klogere på danskernes cykeladfærd.

På to hjul fra Rio De Janeiro til Ålborg Universitet

Victor Andrade er ansat på Aalborg Universitet for at undersøge hvordan cykelinfrastrukturen og forskellige designs påvirker danskernes cykeladfærd. Han er 35 år og har en Ph.D. i byplanlægning. Victor Andrade er født og opvokset i Rio De Janeiro – en by med 12 millioner indbyggere og en infrastruktur, der gør cykling til ekstremsport.

”Da jeg var barn og familien skulle på cykeltur tog vi cyklerne bag på bilen og kørte ud til strandpromenaden, hvor det var sikkert at cykle”, fortæller Victor. ”Det var da også den danske cykelkultur og det store fokus, der på miljø og sundhed i hverdagslivet, der fik mig til at flytte til Danmark”, siger Victor.

De 6.000 flyers, der blev delt ud til cyklister på Bryggebroen i København, Hans Broges gade i Århus og på Vestergade i Odense, fik ca. 1.100 til at sætte sig bag tasterne, og svare på online-spørgeskemaet. Svarene skal danne grundlag for det videre forskningsarbejde.  Selvom der endnu er en del arbejde i at behandle data, peger Victor Andrade på nogle interessante forskelle og tendenser i de tre byer.

Det er cool at cykle i Danmark

Undersøgelsen viser, at det primært er mænd og kvinder mellem 20 og 50 år, med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, der cykler i byen.”Det er interessant at denne gruppe er den største”, siger Victor.”Det siger noget om cykelkulturen i Danmark og kan give en indikation om, at det er cool at cykle Danmark. Man bliver set og er en del af bybilledet. Årsagen til at mange tager cyklen i stedet for andre transportmuligheder er ikke kun, at det er cool, men hovedsageligt fordi det er hurtigst og lettest at komme rundt i byen . Desuden betyder det meget, at man let kan parkere sin cykel, når man er nået frem. I Rio er det helt anderledes. Folk cykler fordi de ikke har råd til en bil. Derfor vil det oftest være folk uden uddannelse, der cykler”.

Byplanlægning afgør hvordan cyklen bruges

Victor peger på, at det kun er ridser i overfladen og at cykeladfærden i Danmark er mere nuanceret end som så. De tre steder er udvalgt fordi bydesignet og vilkårene for cyklisterne er meget forskellige. Bryggebroen i København forbinder to bydele og bruges primært til transport til og fra arbejde. I august blev Vestergade i Odense lukket for biler og bustrafik og omdannet til en gågade, hvor cykling er tilladt. Her skal cyklister køre udenom restaurantgæster, der sidder på udendørs cafe og mellem gående og legende børn. Det betyder at farten sættes kraftigt ned. Vestergade bruges derfor mindre som transportvej til og fra arbejde og mere til indkøb og shopping og rekreation. Hans Broges gade i Århus forbinder et boligområde med Banegården og indre by og bruges derfor både til transport til og fra arbejde men også til indkøb og shopping.

”Vi er i gang med at undersøge hvordan byplanlægning og cykelforholdene i byerne har indflydelse på cykeladfærden, og vil kunne sige meget mere, når vi er nået til bunds i undersøgelsen, Vi regner med at kunne give et mere nuanceret billede af hvordan bydesignet har indflydelse på cykeladfærd på Cykelkonferencen, der afholdes 1. og 2. november  i Fredericia”, slutter Victor Andrade.

For yderligere information kontakt

Adjunkt Victor Andrade mail: vsil@create.aau.dk tlf. Tlf.: 9940 3601

Koordinator Hans Skov Petersen Life mail: HSP@life.ku.dk tlf. 35 33 18 16

Jens Falk, Roskilde Kommune:

Allan Carstensen, Dansk Cyklist Forbund:

Rene Lydiksen, VEKSØ: